Om klinikken

Lægehuset drives af 4 læger med patienter, personale og lokaler i fællesskab. Dette betyder at du som patient er tilmeldt lægehuset og ikke den enkelte læge. Du kan naturligvis altid bestille tid hos en bestemt læge, men i akutte tilfælde kan det være nødvendigt, at vælge den eller de læger der er til rådighed på det pågældende tidspunkt.

I lighed med mange andre lægeklinikker, har vi ofte uddannelseslæger, da vi fungerer som efteruddannelsessted for læger som planlægger at blive praktiserende læger eller hospitalslæger. Uddannelseslægen arbejder tæt sammen med en ældre kollega fra lægehuset og der er altid mulighed for at uddannelseslægen kan tilkalde en ældre kollega akut for at kigge med. Der er derudover daglig supervision hvor dagens patienter gennemgås.