Praktisk info

Åbningstider
Er kl. 8-12 og kl. 13-16.
Mandag endvidere oftest til kl. 17.
Vi lægger vægt på, at lægehuset er åbent på alle hverdage, året rundt.

Telefontid
Mandag til fredag 8-12 (alle der står i køen kl. 12 vil blive betjent inden telefonen lukkes).
Tidsrummet 8-9 er ved telefonen forbeholdt patienter, der her kan ringe for akut tid samme dag.  Øvrige henvendelse bedes helst foregå efter kl 9.

Har man et akut problem efter kl. 12, som ikke kan vente til næste dag, kan der ringes på akuttelefonen på 30554388 (der er pause fra 12.30 til 13.00, så i dette tidsrum skal der kun ringes med meget akutte tilstande).

Receptfornyelse og tidsbestilling

Kan finde sted telefonisk i hele åbningstiden eller eller via vores “Selvbetjening” øverst i højre sidebar.

Man kan dog først bestille tid og skrive e-mails via “Selvbetjening” når man er oprettet i vores E-portal (se fanen “Ny Bruger?”).

Det er vigtigt at I gør os opmærksomme på det hvis I skifter adresse, mobilnummer eller e-mail, da vi ikke automatisk får disse oplysninger.

E-mail konsultation

E-mails besvares ifølge overenskomsten indenfor 5 hverdage og er altså ikke til akutte henvendelser.  Medicinfornyelser bedes foretaget elektronisk eller via sekretærer. E-mailkonsultation er ikke beregnet til medicinfornyelser med mindre der spørgsmål til medicinen. Hvis en læge er på ferie fjernes denne fra e-mail-portalen. Patienter kan i denne periode skrive til en af de tilstedeværende læger i stedet.

Konsultation
Konsultation finder kun sted efter forudgående aftale.

Det er også muligt at konsultere lægerne på hjemmesiden www.min-laege.dk for enkelte, korte spørgsmål.

Uden for åbningstiden
Uden for lægehusets åbningstid skal henvendelse ske hos lægevagten tlf.: 1813

Vigtigt!
Husk sygesikringskort ved alle henvendelser.

Sygebesøg
Ved telefonisk henvendelse kl. 8-9 kan sygebesøg aftales, hvis det efter lægens skøn er nødvendigt. Vi vil ind imellem bede patienten, hvis det er muligt, om at komme i konsultationen, idet lægens muligheder for rette diagnose og behandling er bedre i lægehuset.

Blodprøver
Alle hverdage kl. 8-8.30. Ventetid må påregnes. Man kommer til i den rækkefølge man registreres (med sit sygesikringsbevis) på skærmen i venteværelset.

Lægernes fravær
Vi lægger som anført vægt på, at lægehuset er åbent hele året og må derfor skiftes til at holde ferie, være på kurser m.m. Dette kan indebære, at man ikke kan konsultere sin sædvanlige læge samt ekstraordinære ventetider ved tidsbestilling. Vi beder patienterne have forståelse for dette.

Sommerferie

I skolernes sommerferie er klinikkens bemanding af læger og personale nedsat og man kan derfor kun forvente akutte og subakutte konsultationer. Kronikerkontrol samt børneundesøgelser (dog undtaget 5 uger) foregår derfor i udgangspunktet udenfor skolernes sommerferie.

Speciallæge
Ifølge aftale med sygesikringen skal vi se patienten i konsultationen før evt. henvisning til speciallæge. Dette for at undgå fejlvisitation og forsinket diagnose.

Uddannelseslæger
Som led i samarbejdet med sygehusvæsenet deltager vi i videreuddannelsen af læger og har derfor ofte en yngre læge i lægehuset. Vi håber på patienternes forståelse for, at arbejdet i praksis kan være nyt for lægen, og at denne ind imellem vil have behov for at diskutere en problemstilling med de faste læger.

EDB og sikkerhed
I lægehuset føres journalerne på EDB. Der er ikke adgang for andre, heller ikke fra sygehusvæsenet til vore journaler.

Svar på undersøgelser

Det er vigtigt, at det altid aftales, hvordan der skal gives svar på undersøgelser som bliver bestilt. Det kan foregå ved at patienten ringer, skriver eller får en kontroltid. Husk derfor altid, at lave en aftale om hvordan der skal svares. Husk også at holde jeres oplysninger ajour.