Morgen drop-in, blodprøver og EKG
Hver morgen fra kl. 8:00 - 8:30 kan du møde op i klinikken uden forudgående aftale og få taget blodprøve eller EKG (eller begge dele), hvis det er aftalt med læge, at disse prøver skal laves. Du skal da gå til Venteværelse 2 (til venstre når du kommer ind ad hoveddøren). Børn skal være ledsaget af forælder, og være mindst 15 år gamle, ved mindre andet på forhånd er aftalt.
Når du er mødt op, tager vi blodprøver og EKG fra kl. 8:00 - 9:00 efter først til mølle. Hvis der er mange, der har valgt at møde samme dag som dig, kan du altså ikke regne med at være færdig kl. 8:30.
Det er en stor hjælp, og gør ventetiden for alle kortere, hvis du mens du venter smider overtøjet. Tak :)
OBS: Du skal tjekke ind på tjek-ind skærmen ved ankomst. Dette gøres som anført nedenfor - men hvis det driller, så spørg os! :)
Scan dit sundhedskort.
Tryk på knappen “TRYK HER!” med et billede af en ambulance. (Der kommer ikke en ambulance!)
Vælg dernæst “Drop-in blodprøver/EKG”.
Tag plads i Venteværelse 2.
Nyd evt. en kop kaffe eller varm kakao mens du venter :)