Morgen drop-in, læge

Hver morgen fra kl. 8:00 - 8:30 kan du møde op i Venteværelse 1 (til højre for hovedindgangen) uden forudgående aftale, hvis du har en mindre og velafgrænset problemstilling.

Bemærk, at dette tilbud således som udgangspunkt ikke omfatter f.eks. rygproblemer eller andre kroniske smerter, svimmelhed, psykiske problemstillinger, gynækologiske undersøgelser, og heller ikke attester eller lægeerklæringer. Er du i tvivl om, hvorvidt din henvendelse passer til morgen drop-in, er du meget velkommen til at ringe til klinikken for vejledning.

Når du er mødt op, bliver du set af en af vores læger efter først til mølle, i tidsrummet 8:00 - 9:00. Hvis der er mange, der har valgt at møde samme dag som dig, kan du altså ikke regne med at være færdig kl. 8:30.

OBS: Du skal tjekke ind på tjek-ind skærmen ved ankomst. Dette gøres som anført nedenfor - men hvis det driller, så spørg os! :)

  1. Scan dit sundhedskort.

  2. Tryk på knappen “TRYK HER!” med et billede af en ambulance. (Der kommer ikke en ambulance!)

  3. Vælg “Drop-in læge”.

  4. Tag plads i Venteværelse 1.

  5. Hent og nyd evt. en kop kaffe eller varm kakao i Venteværelse 2.